Far, tror du på Gud?

For min far og jeg har det været let at snakke om døden. Min far er nemlig ikke bange for at dø. Han elsker livet, men er også både optimist og realist. Vi taler ofte om hvad han gerne vil, hvis han bliver syg eller skulle dø. Han er 86 år så vi ved godt vi er tæt på den dag det måske kan ske. Specielt pga. fars hjerte ikke længerer fungerer så godt fysisk.
  • ‘Du ved hvor jeg skal ned’ siger han. Jeg er slet ikke tvivl. Han skal ligge på mindestens gravpladsen på Gormsgades kapels kirkegård, under samme sten hvor mor ligger. Der er gjort plads til hans navn på stenen.
  • Fars største skræk er at blive dement – hvilket heldigvis absolut ikke er tilfældet. Han løser masser af kryds og tværs for at holde hjernen i gang – og det virker. Han har krævet at skulle han bliver ‘en grøntsag’ (som han kalder det), så må vi ikke bede om genoplivning ved evt. død, og det har jeg lovet ham. Far er en livsnyder og det fortsætter forhåbentlig til hans død.
Far tror på Jesus. Når vi taler om troen bliver han ofte rørt, og jeg mærker den ÆGTHED der ligger i hans tro. Han er ikke i tvivl om han kommer til at se mor, der – i himlen – igen. Jeg tror han har en gave i sin tro, for jeg mærker han ikke er bange for døden, netop pga. troen. Det gør mig både tryg og glad.
Far og jeg taler sammen hver dag, både af lyst men også fordi han skal have en Maravan blodfortyndende pille, helst på klokkeslæt. Jeg er så ubeskrivelig glad for disse snakke. Det er hyggeligt. og så giver det mig en vished om hvordan det går hos ham. Vi bor desværre 2 timers kørsel fra hinanden, så det er måske kun 1-2 gange om måneden vi ses.
  • Vi slutter altid vores snakke af med et JEG ELSKER DIG, og så griner vi. Lever han ikke i morgen er det så dejligt at vide det var vores sidste ord.
Blessings Inge

 

 

Skriv et svar

Comment
Name*
Mail*
Website*